Mistletoe Bay - Stillehavs p-plads,12 jan

Vi fik sagt pænt farvel til vores søde værter i Mistletoe Bay. Det har været feriens dejligste sted, pga den skønne natur, flotte klare vand, solen, sommeren og de få turister.

Ved Bleinheim besøgte drengene er fedt fly museum. Det er Peter Jackson (Ringenes Herre instruktør) der ejer alle flyene som hovedsageligt er fra 1. Verdenskrig og tiden deromkring. Et flot museum iflg drengene - de må skrive mere selv. 

Imens de hyggede med fly foretog jeg turens sidste besøg i supermarked, så vi kan klare os de kommende dage.

Købte også en af de lækre varme grillede kyllinger, som vi guffede i sandwich på museets p-plads. Mums. 

Herefter kørte vi sydover til en af de frie campinggrounds - lige ned til Stillehavet - første række. Flot flot placering, desværre er det blevet overskyet og blæsende, så her er pissekoldt. Længe siden vi har oplevet kulde :-)

Så Buster tilbereder de indkøbte bøffer indendørs hvor middagen også indtages. Også længe siden vi har spist inde i camperen. 

Vi spiller en masse omgang røvhul hele aftenen - jeg bliver sku ved med at hænge i røvhuls kviksandet. Et helt igennem urimeligt spil, hvor røvhullet hvert spil afleverer sine bedste kort til præsidenten. Så man hænger fast dernede i bunden af hierakiet. Ret sjovt spil, som vi hygger os meget med.

Christchurch, 13 jan

Jeg starter morgenen med at lave turens sidste pandekager. Da de tilberedes inde i bilen, har vi fornøjelse af duften resten af dagen.

Vi smovser pandekager og frisk frugt til vi er ved at revne.

Herefter er det kurs mod Chch. Vi skal mødes med Dan, Margereth, Tui og Joachim til middag.

På vejen stopper vi ved en strand som iflg Dan er stedet man kan finde de smukke Paua skaller. Men vi finder ikke en eneste, finder faktisk ingen muslingeskaller overhovedet. Øv. Lidt flad fornemmelse. Og da det også begynder at regne, skynder vi os videre i camperen.  

Vi rammer Chch ved 4 tiden og får lige vasket lidt tøj, så vi har rent til hjemrejsen (alligevel meget rart, at starte en 32 timers flyvetur i rene underbukser!!) samt bliver selv vasket. Skønt. 

Vi har inviterer Dan + fam ud og spise, da camperens køkken og 6 tallerkner ikke inspirerer til den store gæste-kogekunst. De har valgt en hyggelig mexikansk restaurant hvor de serverer dejlig mad i store mængder. Vi guffer og hygger og har en skøn aften. 

Theen serverer Margareth i stuen og de 4 unge drenge hygger udenfor med løbehjul, skateboards, jojo og masser af grin og snak. Selv Kalle er god til at snakke med, på trods af det simple ordforråd. 

Der er SÅ dejligt, at komme tilbage til Dan's for anden gang. Altid er de meget afslappede og snaksagelige og tydeligt glade for familie besøg. Hvor er det bare sur røv, at de har valgt at bo så utrolig langt væk fra DK. 

Vi Skyper med mor, som er stået op før hønsene for at snakke. Vi bliver dog hurtigt enige om, at vi kan snakke i DK om er par dage, og så kan mor smutte i seng igen. 

Vi har stillet camperen uden på deres lille fælles stikvej - den står ret meget i vejen, men alle kan snige deres biler forbi, så det går nok for en enkelt nat. Dans indkørsel er så smal at vores mega camper ikke kan komme ind på grunden. Det er dejligt at overnatte her, så kan vi lige sige Hej i morgen tidligt inden vi kører i lufthavnen. 

For ferien er ved at være slut, tilbage er blot den 32 timers hjemrejse. Vi skal fra Chch onsdag kl 12 (frokost), 11 timer til Singapore, 6 timers venten der, og herefter 13 timers fly til Cph hvor vi lander torsdag morgen kl 6. 

Så planen er, at vi holder os vågne indtil vi sidder i nr 2 fly (der er kl så også 06 om morgenen for os), for så at snorke igennem til Kbh. Så kan vi måske holde os vågne det meste af torsdagen i DK. Buster og Kalle glæder sig begge til at spille håndbold torsdag aften - god plan :-)

Uha hvor har vi haft 5 helt vildt skønne uger her i NZ. 

Landet er uden sammenligning smukt og hele tiden forandret fra sted til sted. Alle her nede er ovenud venlige, og vi har særligt glædet os over at se Dan og familie. 

Vores egen lille familie har stortrives i vores eget selskab: vi er kommer tæt på hinanden, har gode snakke, masser af spil og et hav af oplevelser. Jeg er sikker på, at vi vil huske denne skønne tid i laaaaang tid fremover. 

Kan varmt anbefale andre at tage turen til NZ.

Underlige ting i NZ

Solen: solen står selvfølgelig op i øst og går ned i vest, men den går nordover. Det forvirrer en del i forhold til retninger. Så vi tænker automatisk at hvis vi kører med solen i ryggen så kører vi mod nord, men her kører vi så mod syd. Har drillet os flere gange. 

Månen: månen er også modsat, så når vi tror den er aftagende, så er den faktisk tiltagende. De må have en anden huskeregel her end a=aftagende og t=tiltagende.

Tidevand: forskellen mellem høj og lavvande er kæmpe her. I Golden Bay op til 2-3 meter, i Mistletoe Bay kun 1,5 m. Det giver en næsten konstant strøm i vandet som vi slet ikke er vant til.  

Venstre-kørsel: vænner man sig hurtigt til. Det sværeste i starten er rundkørsler, da man skal holde tilbage for dem fra højre. Her i slutningen af ferien er det kun indkørsel på p pladser og lign som driller. For her skal man også køre venstre om, hvilket er svært at huske, og på ingen måder naturligt for os.

Toastbrød: her findes uendelige mængder og udvalg af toastbrød og bløde boller. Den ene mere blød og hvid end den anden. Alt sammen muligt at indtage selvom man har glemt gebisset på natbordet. Uha vi glæder os til brød med krumme og skorpe og masser af kerner. 

Mistletoe Bay, 11 jan

Vi har besluttet at blive her i paradis en dag mere, inden vi vender tilbage til Christchurch for at flyve hjem. Her er simpelthen skøøøøøøønt og vi gider ikke rigtigt drøne nye steder hen og se flere steder. Vi er mættet med oplevelser og vil bare gerne nyde sol, sommer og vandet.

Så jeg laver kæmpe morgenmad med pandekager, frugt, røræg, toast mm. Ikke helt så højt niveau som farfar og Gittes brunch, men i camper universet er det i nærheden. 

Vi bader, fisker, voksne vandrer en tur, spiller, læser og soler hele dagen. 

Martin og drengene fanger muslinger på broen som tilberedes til aften. Kæmpe grønne muslinger (ala blåmuslinger). Men de er så store da først de åbner sig, at Martin ikke har mod på at sætte tænderne i dem. De bliver i stedet brugt til madding på krogene til aften-fiskeriet. Og jeg skal hilse og sige, at fisk er vilde med champagne-hvidløgs dampede muslinger. Store fisk bider på krogen - også en sjov orange ulk agtig en (vi må spørge Dan hvad det er for en). Alle bliver dog sat ud igen. 

Endnu en skøn dag her i NZ. 

Vores hjemrejse nærmer sig - vi flyver om 3 dage- og alle glæder sig til at skulle hjem. Vi har det pragtfuldt sammen i dette skønne land. Men vi savner også alle derhjemme og vores hverdag. Så 5 uger er rigeligt - tænker at 4 uger også er passende?? Men det er fedt, at være væk så længe, at man er helt mættet til sidst. 

Kajaktur i Mistletoe Bay, 10 jan

Vi står op til en strålende sommerdag. Skyfrit og lidt vind og ca 25 grader. Så efter morgenmaden får vi de 2 dobbeltkajakker vi har lejet (120$ for hele dagen - billigt).

Det bliver en skøn og hård dag i skærgården. Vi ror over til en cafe som ligger er par fjorde herfra. Og på kortet så  det ud som om, det var lige rundt om hjørnet. I virkeligheden var det en 2,5 timers rotur hver vej i disse plastik flydende tingester. Vinden er mærkelig her, for den bliver presser ned mellem de høje bjerge, så vi har nærmest kraftig modvind i hver bugt. 

Men vi ror rundt langs med breden så vi kan se havbund, klipper, fugle, planter, fisk, rokker mm. Der er lidt mere læ langs breden. Her ligger nogle rigtigt fede sommerhuse, midt i skoven gemt godt af vejen og med egne badebroer. 

Endelig fremme ved cafeen får vi bestilt frokost. De informerer om, at der er en times ventetid på mad. Cafeen ligger på Queen Charlotte Stien som rigtigt mange vandrer mere eller mindre langt på, og andre sejler hertil, så her er mange gæster. Maden er værd at vente på (og alle er flade på energi efter roturen). 

Cafeen har sat er langt tov op i et træ som vokser helt ude på kanten af en klippe, så som en anden Tarzan kan man svinge sig i tovet ud over vandet og give slip. Der er ret langt ned, 6-7 meter, og man kan ikke fortryde, for så svinger man ind i klippen. Drengene prøver selvfølgelig og det er super sjovt. 

Efter et par timers hygge vender vi kajakkerne hjemad. Vinden er tager til, så bølgerne er lidt større særligt ude i de mere åbne steder i skærgården. Martin og jeg ror sammen og drengene sammen. Vi undrer os over, at vores båd ligger meget lavt, og ungerne bare suser af sted, men vi vejer jo meget mere...... Turen hjem er hård og meget våd, så vi tager den mere direkte rute over fjordene i stedet for langs land, og slutter af med et kapløb. 

Godt møre i armene og ryggen hiver vi bådene op, og finder ud af, at vores kajak er fyldt med vand. Der er hul i spidsen af den og de mange bølger er åbentbart også løbet ind i kajakken. Så tror fanden da, at vi lå lavt!! 

Kalle griller pølser til os og drengene hiver fisk i land på broen mens rokkerne cruiser rundt. Smuk aften og solnedgang. Vi kommer til at sove godt efter megen motion og sol og frisk luft.  

Livet i en camper

Camperen er stor. Den er til 6 personer. Det er meget rart med lidt ekstra plads, så der er et par skabe til mad og til at stuve ting af vejen. Og der er et bord + sofa bag føresæderne som vi kan sidde ved og spille om aftenen mm. 

Kørsel: camperen er nem at køre, den er stor og bred, men automat gear gør livet nemt på landevejen. Især fordi der hele tiden er endnu en bjergkæde vi skal over, og det er bare at trykke på speederen. 

Drengene har også kørt bilen er par gange. På de små veje ved at sidde på skødet af Martin. Særligt Buster er vild med det :-)

Larm: bilen larmer meget, særligt når man sidder bagi på passager sæderne. Så man kan ikke tale med dem foran. Martin har ellers lydsikret det meste, så her er stopper klude ind bag alle skabe som klaprer, og alt andet er bundet op med elastikker :-)

Musik: vi hører Shu-Bi-DuA til hudløshed og Prop og Bertha. 

Sengene: er ok i størrelsen, men dobbeltdyner er noget juks - Martin stjæler den!! Savner bestemt min tempur madras, når jeg hver morgen vågner rædbrækket og øm i kroppen.

Camper er en super måde at bo. Man kan holde hvor man vil (næsten) og de simple camping grunde med et offentligt lokum og lidt jævnet jord er super gode. De ligger ofte nogle meget flotte steder lige ned til en sø eller havet. 

Det er rart at have sine ting med sig, og ikke skulle pakke ud og ned hele tiden. Ulempen er så den manglende kørekomfort. 

Cable Bay - Mistletoe Bay, 9 jan

Vi vinker farvel til Murmanns efter morgenmad. De skal over mod Abel Tasman hvor vi lige er kommet fra.

Vi kører videre mod øst, mod Marlborough Sound (skærgården i NØ delen af Sydøen). 2 amerikanere som rejser 3 mdr hvert år i NZ har anbefalet os Mistletoe Bay, som ligger ude ad den berømte vandresti "Queen Charlotte Track". Man kan køre ad en meget smal og drejende vej op og ned af bjerge, efterfulgt af en lang grusvej og så ender man i paradis. En skøn oase, med et øko-sted lige ned til en bugt, omgivet af træklædte bjerge. Solen skinner og her er pragtfuldt. Ikke ret mennesker finder her ud, mest vandrefolk i telt. Og så ligger der er par både for svej i bugten.

Begge drenge fik deres debut som chauffører i dag. De kørte begge camperen på en lille del af Queen Charlotte Road. Det gik fint - og med automatgear er det ikke så svært at styre øsen. 

På grusvejen ned mod bugten mødte vi en bil som var på vej op ad vejen. Han måtte så bakke ca 0,5 km tilbage til et lille sidespor. Det er ikke muligt, at passere vores kæmpe camper på denne smalle grusvej. Og ingen steder er der lige en rabat man kan holde ind i. 

Tilbage til bugten:

Da lavvandet er på vej ud, kan vi se 2 rokker som svømmer rundt i fjorden. Ind på lavt vand for at spise, og så ud igen. De ligger og cruiser hele tiden ind og ud af bugten. Så vi ser dem mange gange svømme lige under os på den lille bro. Facinerende - det ser ud som om de svæver med deres vinger bredt ud.

Jeg falder i snak med en sejler far og hans voksne børn. Hyggeligt og han kan fortælle lidt om fisk, rokkerne, sejlads mm. Vi får også lige en smagsprøve på deres nyrøgede fisk. Lækkert (men lidt fed fisk).

Vi bader fra broen og vandet er rimeligt varmt (20 grader) og meget salt og dejligt forfriskende. 

Buster griller lækre burgere (med ost og bacon ;-)) hvorefter drengene fisker fra broen. Og denne gang er der bid - de fisker med muslinger på krogen og små spotties bider på nærmest ved hvert kast. Kalle og Buster synes det er fedt at hive dem ind - især når Martin piller dem af krogen igen. 

Fiskene er desværre ikke gode at spise, da de er fyldt med ben, så de bliver smidt ud igen. Men sjovt er det. 

Vi slutter dagen med er par spil røvhul og lidt Skype med farfar (fyret derhjemme strejker vist, og farfi er så sød at hjælpe). Tror fyret taber vand - måske vi skal hjem til en ny vandskade?? Den tid den sorg. I morgen har vi lejet kajakker hele dagen og skal på tur ud i skærgården.

Kajak med Murmanns, 8 jan

 Vi har booker en kajaktur sammen med fam Murmann. Nick vores guide møder os på stranden kl 9, hvor vi alle får dobbeltkajakker og redningsveste. 

Og så går vi ellers en oplevelse for livet, vi  ror langs ned kysten som er klipper med masser af fugle.

Og pludselig ser vi en masse delfiner længere ude i bugten. Vi kan se de hopper og leger, og de kommer nærmere og nærmere. Der er hundredevis af dem. Da de er ret tæt på, ror Martin + Buster, Martin + Alexander, Anders + Tobias ud mod delfinerne. Og så kommer nogle af delfinerne tilbage for at lege. De springer omkring kajakkerne ca 3 meter væk. Svømmer rundt om og under kajakkerne og hopper lige ved siden af. Det er vildt imponerende og vi er alle helt høje resten af dagen. Det er Dusty delfiner som er ca 2,5 - 3 m lange. Imponerende!! 

Vi ror gennem sjove små huler, ser kæmpe krabber, bader fra en strand. Vi er 1 m fra en sæl som hygger sig i overfladen og bare klør sig lidt og nulrer og er helt ligeglad med os tilskuere. Og ser en anden sæl som fanger en blæksprutte. Sjovt. Vi ror i ca 4 timer og har en formidable formiddag. 

Kajak er en super måde at se NZ på. Tænker det kunne være fedt en anden gang at have kajakker med på taget. 

Drengene hygger sig med lege og spil og fiskeri resten af dagen og Murmanns lærer af fiske. Fanger dog kun bunden. 

Vi griller fælles aftensmad og snakker om gode steder i NZ. Dejligt med venners selskab her omme på klodens modsatte ende.  

Abel Tasman - Nelson - Cable Bay, 7 jan

Vi har fået nok af denne meget overfyldte mega store campingplads, for Abel Tasman parken er smuk, men her er alt for mange turistet. Så efter morgenmaden kører vi østover og stopper i Nelson. 

Åh, wow - her finder vi den guldsmed som har lavet Ringen til Ringenes Herre. Og da Kalle spørger, om han må tage et billede af den, hiver guldsmeden en stor kasse frem med en kæmpe ring i. Den får Kalle også lov at holde!! Det er super fedt. Det viser sig, at de har lavet over 40 forskellige ringe i forskellige størrelser til filmene. For ligesom i Hobbiton, hvor de har lavet det samme Hobit-hul i flere størrelser, har de også Ringen i mange størrelser. Så de kan filme de forskellige karakterer foran forskellige huller eller med forskellige Ringe, og dermed få Gandalf til at se stor ud og Bilbo Sætter lille. Den store ring er nok ca 40 cm i diameter og "kun" guldbelagt og ikke massiv som den lille. Guldsmeden som designede Ringen var dansk (Jens Hansen) og bosat i NZ. Efter hans død, har sønnen Halfdan overtaget butikken, som laver flotte simple sølvsmykker, meget ala dansk design. Super oplevelse. 

Vi kører nord for Nelson, til Cable Bay, hvor der ligge en lille campingplads med søde unge ejere og rene pæne faciliteter. Pladsen ligger lige ved stranden, med køer og får på skråningerne bagved. Martin får muslinger til aften og vi andre lækre friske fiskefileter. 

Kl 20.30 ankommer familien Murmann. De har ræset hele vejen fra Karoukora - puha det er en lang tur. Men vi er glade for at de orker. Alle har glædet sig til legekammerater. Vi hygger lidt i aftenmørket inden sovetid. 

Abel Tasman, 6 jan

IVi har booket "paradise trip" turen med Aqua Taxi. Det består, af en lang sejltur ud til enden af Abel Tasman med lidt sightseeing forbi de særligt flotte steder. Herefter bliver vi sat af i en bugt og vandrer så henover 2 bakker og bugte, hvor vi vil blive samlet op igen kl 16.30.

Det bliver en dejlig vandredag for os alle 4. Vandrestierne er flotte gennem skov og op og ned. Smukke bugte med sandstrande og blåt blåt vand. Da det er lavvande kan vi skyde genvej henover den ene bugt i stedet for at skulke hele vejen udenom. Det er en oplevelse at gå i bare fødder på en bund som er lidt dom en søbunden, lidt mudder og masser af skaller og bitte små krabber som spurter ned i sit hul i sandet når de mærker vores kommen. 

Drengene bader undervejs i meget stærk strøm mellem 2 sandbanker. Leger med at lade sig drive med strømmen - der er sikkert nok, da vandet kun går dem til midt på maven. Men imponerende og skræmmende kræfter der er i tidevandets strøm. 

Pga smutvejen over bugtens bund, har vi masser at tid, til også at bade i den sidste bugt, inden vi bliver sejlet hjem med speedbåds taxaen igen. Turen hjem er dog ikke så sjov for os der sidder bagerst, da dagens vind har givet bølger som speedbåden banker ned i for fuld drøn og sender kaskader af vand ind over os. Puha Kalle og jeg fryser. 

Martin og Buster tryller spagetti m kødsovs - skønt efter en lang vandredag i smukke smukke omgivelser. Hvis jeg var kiwi ville jeg også tilbringe min sommerferie her på nordkysten af Sydøen. Her er formidabelt. 

Har lært drengene at rafle Mayer her til aften. Godt at lære i god tid inden barerne og bajerne. 

PS: Busters ansigt er meget bedre. Medicinen virkede allerede efter 1 døgn, hvor han ikke fik flere nye sår. Og nu er næsten alle sår helet op og falder af. Køn er han stadig ikke - men han er frisk og grinende igen og om et par dage kan man slet ikke se sår mere.

Golden Bay - Kaikeriteri, 5 jan

Til drengenes store fortrydelse kører vi videre i dag. Martin og jeg vil gerne se mere af NZ, selvom Golden Bay er skønt, trækker Abel Tasmans østkyst. 

Vi kører en lille tur ned forbi Pupu Springs som er en kilde der konstant smider mindst 7 kubik m vand op fra jorden. Ret imponerende at forestille sig denne konstante vælten vand op ad er hul. I virkeligheden ligner det bare en sø med strøm i. Den store flod som løber fra søen vidner dog om, at det er meget vand der hele tiden flyder. 

Herefter kører vi ned og snupper frokost i Takaka og kører ned til den nærmeste strand for at få en dukkert. Meeeen det er lavvandet, så Kalle og jeg går den ca kilometer over sandbunden for at komme ud til vandet. Imponerende forskel på høj og lavvandet, men det er også fuldmåne i dag. 

Kalle får en dukkert og vi finder rigtigt mange muslingeskaller og konkylier på gåturen. 

Hee er ret dejligt, så vi læser i skyggen af er træ et par timer. 

Og så går turen over Takaka Hill med de 290 sving igen, denne gang med mig ved rattet. Og jeg bliver sku næsten køresyg af turen - og jeg kører!! 

Vi har booket plads (fik den sidste) på campingpladsen lige uden for Abel Tasman nationalparken (400 pladser!!). Herfra starte og slutte alle ture ind i parken. Det er mest NZ folk som ligger her med alt deres udstyr proppet ind på deres kvadrat græs: telte, speedbåde, bil, kajakker, fiskeudstyr og hele familien. Og de har de fede både og fede 4hjuls trækkere!

Drengene laver mad til os, mens vi går en tur på stranden, som ligger lige for enden af pladsen. Her er flot og meget livligt. Slæbestedet er 3 sporet, så 3 kan hive både op ad gangen. Her er tankstation til motorbåde på anhænger og særlige vaskepladser til bådene. Her er også særlige fiskerense plads, så nogen må fange noget. 

Vi går tidligt i seng - skal op kl 7.30 i morgen på Vandretur i parken. 

Golden Bay, 4 jan

Ungerne ønsker endnu en slapperdag på stranden, så deres ønske går i opfyldelse. Martin og jeg tager en rolig morgen, pakker en rygsæk og tomler ud i Abel Tasman naturparken til Wanui Falls. Her vandrer vi turen op til vandfaldet, både turen og faldet er flot. Tæt skov m palmer, træbregner mm, en hængebro over floden og et flot vandfald rimeligt stort og med masser af vand i. 

Vi beslutter at gå turen hjem til campingpladsen hvilket er yderligere ca 4 timers gåtur. Vi går på vejen da ingen stier går her, og da klipper forhindrer at vi kan gå langs vandet. Tilgengæld løfter vejen sig opad og flere steder har vi den flotteste udsigt ud over Abel Tasman og havet. 

Da kl er 16 og solen brænder os helt af tomler vi de sidste par km hjem, godt trætte i stængerne. 

Dejligt dejligt. 

Drengene hygger sig i camperen og har nydt dagen uden program og uden voksne. 

Om vores camperwan

Vores camperwan er 6 personer men vi er kun 4 så der er masser af plads.

Mig og Buster har indtaget sengen over forsæderne, der er meget plads og et lille net man kan tage op og ned så man ikke falder.

Mens mor og far ikke har været hurtige nok til at få en god seng.

Rattet sidder i forkerte side og man skal køre i venstre side af vejen. Det er nu ikke så svært efter lidt øvelse

Pohara, Golden Bay, 3 jan

Tillykke Far med de 78 år i dag.

Det har hele ferien været et mål at komme til Golden Bay, for så skulle vi dase og ligge det samme sted i mange dage (lidt sommerferie). Dette område er Dans ynglings og det er deres plan at flytte herop om 2 år når drengene er flyttet hjemmefra. Det forstår vi godt. Her er skønt. Frodigt og varmt og meget meget smukt.

Martin og jeg startede dagen med at tage til byen for at købe pinicillin til Buster. Da drengene havde glædet sig til at sove længe og kose, lod vi camperen stå og fik et lift af en anden fra pladsen som skulle samme vej. 

Og så gik projekt medicin ellers i gang. Først måtte vi vente på, at apoteket åbnede, herefter er der 20 min ventetid for at få en recept behandlet. Ved udlevering, viser det sig, at apotekeren pinligt berørt må melde, at han kun ligger inde med 1 tablet. Han forsøger så at fange sygeplejersken på det lokale sygehus, for at høre hvad hun har. Først mener han, at vi skal komme igen senere på dagen, men uden bil ønsker vi at få det afklaret snarest. Så vi venter, Martin bliver klippet i ventetiden, og endelig får apotekeren fat i sygeplejersken som har medicinen. 

Vi går derfor de 2,5 km ud til sygehuset for at hente det (med dagens supermarked indkøb på ryggen). Og ganske rigtigt - vi får 20 piller mere med (gratis heldigvis - den ene på apoteket kostede 26 $!!). Og beder efterfølgende receptionisten om at bestille en taxa for os. Ups - der findes ikke taxaer her i området!! Og der er ca 10 km hjem. 

Så for anden gang i dag skaffer jeg os et lift, med en ung mand som er på vej ud af sygehuset - han skulle godt nok ikke i den retning, men forbarmer sig, da han hører at der ikke findes taxaer her. Han arbejder med film i LA, og kender blandt andet til Lars Von Trier, så vi får en hyggelig sludder på vejen. 

Sikke en formiddag - hjemme i camperen er drengene igang med at guffe de pandekager de har laver til morgenmad. 

Vi bader og spiller "set", spiller iPads og læser resten af dagen. Vi voksne begiver os ud på en lille 2 timers gåtur på det lokale bjerg da restløsheden for alvor slår ind. Flot flot igen. 

Lake Rotaroa - Pohara, Golden Beach, 2 jan

En meget stille nat her langt ude i naturen. Morgenen derimod er præget så meget af sandflies, at kun Martin går ud af camperen og snupper en hurtig dukkert i søen. Vi andre bliver i sikkerhed inde bag fluenettene. Det var ellers meningen at vi skulle morgenfiske, men ikke med de mængder af flyvende vampyrer. Så vi pakker hurtigt sammen og forlader verdens smukkeste plet. 

Vi kører til Motueka på Sydøens nordkyst og får en aftale med en læge sidst på eftermiddagen. Det er ellers national fridag i dag (pga nytåret) men vagtlægen finder en tid til os. Vi vil ha kigget på Buster som får flere og flere store sår i ansigtet som klør og gør ondt. Jeg vil gerne have kigget på ham. 

I ventetiden snupper vi frokost på en rigtig hyggelig kiwi-cafe med de bedste iced-chocolate. 

Og vi shopper lidt klipklapper og t-shirts. 

Endelig er det lægetid, og godt vi opsøgte hende - det er så ikke herpes der indvaderede Busters ansigt, men derimod en bakteriel infektion. 

Så han får udleverer 2 bredspektret pinicillin tabletter og en recept på flere. Lægen var ikke i tvivl om, at det var en infektion. 

Da vi ikke kan få plads på den campingplads som ligger ved indgangen til Abel Tasman nationalparken (det er blevet højsommer her og alle har sommer/juleferie) beslutter vi, at køre over til GoldenBay med det samme, og så vende tilbage til Abel Tasman senere 

Så vi tager turen over Tikaka Hill som er en bjergetinde med KUN 290 sving på 25 km. 

Puha, vi bliver bumlet godt på badsædet i camperen. 

Forunderligt, at man i DK har Himmelbjerget som er 4 cm høj, og her en Hill med 290 sving!!

Vi ankommer til en totalt proppet campingplads i Pokahora Beach i Golden Bay - alle kiwier har pakket deres telte, sofaer, jule lyskæder, plastikdimser og fiskerbåde på trailere og er suset hertil for at holde juleferie. Og det er samtidig den største campingplads vi har set ind til nu - ca 450 pladser!!

Meget meget hyggeligt, og meget trængt (og en times venten ved køb af 2 pizzaer på pladsens Take Away grill). 

Her er dejligt, og solen skinner og vi snupper en dukkert i Bugten hvor vandet er det varmeste vi har mødt (siger ikke der store, men det er nok 18 grader). 

Westport - Lake Rotaroa, 1 jan

Vi sov længe efter at være hoppet ind i det nye år i camperen.

I går gik det op for Martin og jeg at det er herpes udbrud Buster fejler. Han har i 1,5 uge haft store sår i ansigtet, som bliver større og større. Han havde feber for nogle dage siden og er generelt helt flad. Onde forældre har ikke rigtigt reageret, da han piver meget lidt. Men pludselig gik det op for os, at Martin har videregivet sin herpes. 

Men heldigvis ligger hjemmeapoteket også inde med zovir tabletter, plastre og creme så nu er han i behandling. 

Vi kørte ved frokosttid nord-øst på op til Lake Rotaroa som ligger omgivet af bjerge. Her er igen utroligt smukt. Tror faktisk jeg synes det er det flotteste vi endnu har set. Der er en del liv her ved slæbestedet, hvor folk sætter både i vandet og tager ud og fisker eller vandrer. Her er en lille bro med et bord på brohovedet. Her guffede vi hjemmelavede burger til aften. 

Drengene har fisket uden held selvom vi jan se ørreder springe. 

Og Kalle satte kød på snoren (uden krog) og fik kæmpe ål til at æde og bide på. De falder heldigvis af igen når de strækkes over vandet. Men det er en sjov leg. Ålene er ca 1 m lange, og så store at jeg i hvert tilfælde ikke skal bade i den ellers skønne klare sø. 

Desværre er her sort af sandflies som stikker og gør ondt. Vi sprayer os i er væk med gift mod dem, og der virker, men det er voldsomt træls med dem.