Det bliver en skøn og hård dag i skærgården. Vi ror over til en cafe som ligger er par fjorde herfra. Og på kortet så det ud som om, det var lige rundt om hjørnet. I virkeligheden var det en 2,5 timers rotur hver vej i disse plastik flydende tingester. Vinden er mærkelig her, for den bliver presser ned mellem de høje bjerge, så vi har nærmest kraftig modvind i hver bugt.
Men vi ror rundt langs med breden så vi kan se havbund, klipper, fugle, planter, fisk, rokker mm. Der er lidt mere læ langs breden. Her ligger nogle rigtigt fede sommerhuse, midt i skoven gemt godt af vejen og med egne badebroer.
Endelig fremme ved cafeen får vi bestilt frokost. De informerer om, at der er en times ventetid på mad. Cafeen ligger på Queen Charlotte Stien som rigtigt mange vandrer mere eller mindre langt på, og andre sejler hertil, så her er mange gæster. Maden er værd at vente på (og alle er flade på energi efter roturen).
Cafeen har sat er langt tov op i et træ som vokser helt ude på kanten af en klippe, så som en anden Tarzan kan man svinge sig i tovet ud over vandet og give slip. Der er ret langt ned, 6-7 meter, og man kan ikke fortryde, for så svinger man ind i klippen. Drengene prøver selvfølgelig og det er super sjovt.
Efter et par timers hygge vender vi kajakkerne hjemad. Vinden er tager til, så bølgerne er lidt større særligt ude i de mere åbne steder i skærgården. Martin og jeg ror sammen og drengene sammen. Vi undrer os over, at vores båd ligger meget lavt, og ungerne bare suser af sted, men vi vejer jo meget mere...... Turen hjem er hård og meget våd, så vi tager den mere direkte rute over fjordene i stedet for langs land, og slutter af med et kapløb.
Godt møre i armene og ryggen hiver vi bådene op, og finder ud af, at vores kajak er fyldt med vand. Der er hul i spidsen af den og de mange bølger er åbentbart også løbet ind i kajakken. Så tror fanden da, at vi lå lavt!!
Kalle griller pølser til os og drengene hiver fisk i land på broen mens rokkerne cruiser rundt. Smuk aften og solnedgang. Vi kommer til at sove godt efter megen motion og sol og frisk luft.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar