fredag den 9. januar 2015

Abel Tasman - Nelson - Cable Bay, 7 jan

Vi har fået nok af denne meget overfyldte mega store campingplads, for Abel Tasman parken er smuk, men her er alt for mange turistet. Så efter morgenmaden kører vi østover og stopper i Nelson. 
Åh, wow - her finder vi den guldsmed som har lavet Ringen til Ringenes Herre. Og da Kalle spørger, om han må tage et billede af den, hiver guldsmeden en stor kasse frem med en kæmpe ring i. Den får Kalle også lov at holde!! Det er super fedt. Det viser sig, at de har lavet over 40 forskellige ringe i forskellige størrelser til filmene. For ligesom i Hobbiton, hvor de har lavet det samme Hobit-hul i flere størrelser, har de også Ringen i mange størrelser. Så de kan filme de forskellige karakterer foran forskellige huller eller med forskellige Ringe, og dermed få Gandalf til at se stor ud og Bilbo Sætter lille. Den store ring er nok ca 40 cm i diameter og "kun" guldbelagt og ikke massiv som den lille. Guldsmeden som designede Ringen var dansk (Jens Hansen) og bosat i NZ. Efter hans død, har sønnen Halfdan overtaget butikken, som laver flotte simple sølvsmykker, meget ala dansk design. Super oplevelse. 
Vi kører nord for Nelson, til Cable Bay, hvor der ligge en lille campingplads med søde unge ejere og rene pæne faciliteter. Pladsen ligger lige ved stranden, med køer og får på skråningerne bagved. Martin får muslinger til aften og vi andre lækre friske fiskefileter. 
Kl 20.30 ankommer familien Murmann. De har ræset hele vejen fra Karoukora - puha det er en lang tur. Men vi er glade for at de orker. Alle har glædet sig til legekammerater. Vi hygger lidt i aftenmørket inden sovetid. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar