søndag den 11. januar 2015

Mistletoe Bay, 11 jan


Vi har besluttet at blive her i paradis en dag mere, inden vi vender tilbage til Christchurch for at flyve hjem. Her er simpelthen skøøøøøøønt og vi gider ikke rigtigt drøne nye steder hen og se flere steder. Vi er mættet med oplevelser og vil bare gerne nyde sol, sommer og vandet.
Så jeg laver kæmpe morgenmad med pandekager, frugt, røræg, toast mm. Ikke helt så højt niveau som farfar og Gittes brunch, men i camper universet er det i nærheden. 
Vi bader, fisker, voksne vandrer en tur, spiller, læser og soler hele dagen. 
Martin og drengene fanger muslinger på broen som tilberedes til aften. Kæmpe grønne muslinger (ala blåmuslinger). Men de er så store da først de åbner sig, at Martin ikke har mod på at sætte tænderne i dem. De bliver i stedet brugt til madding på krogene til aften-fiskeriet. Og jeg skal hilse og sige, at fisk er vilde med champagne-hvidløgs dampede muslinger. Store fisk bider på krogen - også en sjov orange ulk agtig en (vi må spørge Dan hvad det er for en). Alle bliver dog sat ud igen. 
Endnu en skøn dag her i NZ. 
Vores hjemrejse nærmer sig - vi flyver om 3 dage- og alle glæder sig til at skulle hjem. Vi har det pragtfuldt sammen i dette skønne land. Men vi savner også alle derhjemme og vores hverdag. Så 5 uger er rigeligt - tænker at 4 uger også er passende?? Men det er fedt, at være væk så længe, at man er helt mættet til sidst. 










1 kommentar:

  1. Tak for alle jeres gode og spændende beretninger, forstår godt at i er ved at være mætte af oplevelser, i har da sandelig også haft travlt. En rejse for livet kan man vidst godt kalde det, glæder os til i alle er godt hjemme igen. Nyd solen de sidste dage,herhjemme er det trist vejr med storm og regn,
    Kh Lone og Gorm

    SvarSlet